Professor på afveje

Professor på afveje

Under overskriften, Landvindmøller er langt billigst, citeres Professor Poul Østergaard, Forskningsgruppen for energiplanlægning, Aalborg Universitet, i artikel 18.3.2017, for, at prisen på el fra havvindmøller, beregnet ud fra Energistyrelsens Teknologikatalog fra 2015, er 54 øre per kW. Han konkluderer, at vindmøller på land giver mest strøm for pengene.

Vindindustrien byder i dag på strøm fra havvindmøller til maks. 37 øre per kW, mens maks. prisen på land uændret er 58 øre. Med dagens el markedspris svarer de 37 øre til 29 øre i møllens forventede levetid, altså er den reelle el pris på havet betydelig lavere, end den pris professoren finder ud fra et 2 år gammelt katalog. Der ligger således ingen forskning bag beregningerne, kun et gammelt katalog udarbejdet af Energistyrelsen på basis af industriens oplysninger.

Den aktuelle universitetsafdeling ledes af professor Frede Hvelplund, der også sidder i bestyrelsen i Fonden Ærøs Vedvarende Energipulje. Afdelingen ansatte flere professorer det år, professor Henrik Møller efter klager fra Vindindustrien officielt blev fyret efter fremstillingen af en måler af den lavfrekvente vindmøllestøj.

Professor Østergård beregner en produktionspris ud fra et gammelt katalog. For samfundet, industrien og husholdningerne er resultatet fuldstændigt ligegyldig, kun udbudsprisen inklusiv statsstøtten er interessant. Professoren angiver behovet for at piske kommunerne til at bidrage til målet for landvind beskrevet i Energiforliget af 2012. Også her skyder han langt forbi, idet målet for landvind er nået, mens målet for havvind, der styres af staten, endnu ikke er opfyldt.

Og da havvind nu er udbudt til en pris, der er sammenlignelig med landvind, er opfyldelsen af disse mål netop blevet realistiske.

Med venlig hilsen Henriette Vendelbo

Talskvinde, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

One comment

  1. Sålænge vi ikke længere selv selv kan bruge den vindmøllestrøm man produktsere idag, men er afhængig af export til til bl.a. Tyskland, som ikke altid kan aftage vindmøllestrømmen med nedlukning til følge. (Møllerne standses) så er det da fuldstændigt nonsens at sætte flere møller op.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *